Hvorfor købe en kat med stamtavle når man kan få en gratis ?
Mange mennesker ryster på hovedet når de hører hvad en racekat koster.
Sådan havde vi det også tidligere. Efter nogle meget dårlige erfaringer med katte som af uforklarlige årsager blev syge, med mange omkostninger både pengemæssigt men så sandeligt også følelsesmæssigt, besluttede vi os for kun at købe katte hvis baggrund vi kender.
Ved at købe en kat med stamtavle ved man hvad man kan forvente af kattens temperement og udseende. Selvfølgelig er alle katte forskellige men der er dog fællestræk når det er indenfor samme race.
Hvis man passer sin kat med god kost, kærlig omsorg , regelmæssig vaccination osv så kan man have glæde af katten i rigtig mange år og den vil bringe dig mange glade timer.
Vores krav til køber
Vi sælger kun ved personlig kontakt så vi forventer at du /I har været på besøg og har set kattene i deres vante omgivelser. E-mail er dog ok som første kontakt.
Vi sælger kun kattene som indekatte, dog er det super hvis der er adgang til løbegård eller lukket have. Birmaen kan også sagtens lære at gå i sele.
Vi sælger kun kattene til blivende hjem. Skulle det hænde at I mod forventning skal af med katten så skal vi underettes og har førsteret til at købe katten tilbage!
Vi sælger kun katte til avl i det omfang vi mener katten er egnet til det og i det tilfælde vil det være til registrerede opdrættere som avler med omtanke og kærlighed til dyret og racen.
Hankatte til avl sælges ikke til Danmark og Sverige.
Vi skal underettes ved alvorlig sygdom eller død.